Guidet fælleslæsning for natteravne
- Arrangør
- Læseforeningen
Hvem gider sove, når man i stedet kan tilbringe sommernatten ved bålet på stranden og dele litterære oplevelser sammen med andre mennesker?
Læseforeningens læseguider tager dig med på en hel særlig rejse, når vi på skift fra kl. 22 til næste morgen kl. 7 læser korte tekster, noveller, digte eller uddrag af romaner højt og lægger op til samtaler om, hvad teksterne sætter i gang af tanker, erindringer, stemninger og følelser hos deltagerne.
Du kan deltage lige så lang tid, du har lyst. Du skal ikke være belæst, og du kan deltage i samtalen i det omfang, du har lyst. Vi sørger for lidt at styrke sig på undervejs, men tag gerne et tæppe eller varmt tøj på. Og husk så badetøjet til morgenbadning!
Tid: Torsdag den 20.august kl. 22 til fredag kl. 07.
Sted: Stranden ved Danhostel, Øroddevej 15, Nyk. Mors
Spørgsmål vedr. arrangementet kan stilles til Finn Pedersen fra Læseforeningen (finn@mosdalplus.dk, tlf. 21150334)