Acting for Climate: ALIVE
- Arrangør
- Kulturmødet Mors
Hvornår lå du sidst under et træ og kiggede op i dets krone?
I ALIVE inviteres du ind i en magisk verden, hvor træets grene forvandles til levende kroppe. Du sidder midt i en skov af spejle, der reflekterer træets majestætiske krone, mens dybe, pulserende lyde omslutter dig. Gradvist begynder luftakrobater at vokse frem fra grenene, som om træet selv ånder liv i dem. Forestillingen vækker træets sjæl til live i vores menneskelige fantasi og minder os om vores urgamle forbundethed. For træet har altid været der – som livsgiver, som myte, som midtpunkt. Her bliver det igen centrum for vores drømme og vores fællesskab.
Acting for Climate er et internationalt scenekunstkompagni, hvis mål er at inspirere mennesker til at handle for en mere bæredygtig fremtid. Med et kernehold af kunstnere og et bredt netværk af samarbejdspartnere på tværs af flere kontinenter, drives deres arbejde frem med et ønske om at forandre verden.
Instruktør: Amund Lindvang Bentsen
Komponist: Louise Alenius
Artister: Heidi Miikki & Michiel Tange Van Leeuwen
Arborist Rigning: Peter Hjelmqvist
Kostumer: Charlotte Østergaard
Lyddesign: Mikkel Peter Larsen
Produktionsassistent: Nanna Bugge
Assisterende Instruktør: Benjamin Skop
Alive er produceret af Acting for Climate i samarbejde med Stretching Roots.
Forestillingen er skabt med støtte fra Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, og er præsenteret ved Kulturmødet med støtte fra A.P. Møller Fonden, som en del af Kulturmødet Mors' Nordiske Program.