Foto: Barolo Solo 2025, Christian Brems
Aflyst

Masterclass: Succes med kunst i byrummet

Arrangør
Kulturens Analyseinstitut
Moderator
Jens Christian Nielsen, analysechef Kulturens Analyseinstitut

Hvad betyder det for byrummet og borgerne, når det lokale torv pludselig er scene for opera, eller parken bliver rammen for en kunstudstilling?

Kulturens Analyseinstitut har undersøgt betydningen af den midlertidige kunst, der spænder fra performances til gadeteater, operaopsætninger og billedkunstneriske interventioner. Konklusionen er, at kunst har potentiale til at skabe samtaler mellem fremmede, give byrummet nye funktioner og nå nye målgrupper. Men hvis man skal lykkes, skal man også kende de benspænd, der følger med.

Lær, hvordan man folder potentialet ud for kunst i byrummet i denne masterclass.

Kulturens Analyseinstitut har i samarbejde med Bikubenfonden gennemført et analyseprojekt om kunstens betydning i det offentlige rum. Den afsluttende rapport og konklusion er netop udkommet, og det er på baggrund af denne forskning, at masterclass'en holdes.