Foto: Carsten Olsen

Trends og datadyk: Status på kultur-Danmark

Arrangør
Kulturens Analyseinstitut
Moderator
Nanna Bernth, kommunikationschef Kulturens Analyseinstitut

Få en skarp gennemgang af 12 tendenser og trends fra kultur-Danmark.

På baggrund af data og analysearbejde fra Kulturens Analyseinstitut har vi fundet både indsigter og overraskelser. Vi dykker ned i tallene og opdager bl.a., at kultur er noget, vi går til, at solsikkesnoren styrer for vildt i nørdekulturen, og at den grønne omstilling har skabt både aktivister og ESG-ryttere blandt institutionerne, mens kulturgæsterne er ret ligeglade.

Vi skal se på kulturforbruget uden for de store byer (der, hvor billetten skal være gratis til busser, der ikke længere findes): Hvad vil de unge have? Hvor tilfredse er børnefamilierne i forhold til seniorerne? Er kulturtilbud vigtigere end jobmulighederne, når man flytter til en ny kommune? Og så skal vi se, hvad klassisk musik og Indiana Jones har med Askepot the Musical at gøre.