En anderledes koncertoplevelse

Arrangør
Kulturmødet Mors

Musik behøver ikke altid at blive spillet eller oplevet, som vi er vant til. Vi kan skabe rum for forskellige måder at lytte på. Derfor opfører Aarhus Sinfonietta et anderledes koncertprogram bestående af 7 korte stykker, der viser, hvordan vi kan opleve musik på nye måder i fællesskab.

Du kan opleve ‘Scratch Music’ af komponist Rolf Wallin, der bliver spillet på ballon. Kan vi frigøre os fra den klassiske forestilling om et instrument og i stedet lade sanserne råde?

Komponisterne Lucy Hape og Jonathan Mesterton Pitter levede og lever med handicaps og deres virke rummer tanker om kropsliggørelse. I ‘Next to Besides Besides’ leger komponist Simon Steen Andersen med forestillingsevnen og forvandlingen af et musikalsk motiv gennem instrumenter, der spejler og reflekterer hinanden.

Komponist Anna Thorvaldsdottirs tager os med sit stykke ‘Transitions' gennem en musikalsk søgen, der rummer både eksplosivitet og stor sårbarhed. Komponist George Crumbs ‘Mundus Canis’ beskriver med uendelig skønhed relationer, som han har haft til hunde gennem sit liv og insisterer på, at både mennesker og dyr er relationelle væsener, der er bundet sammen i et skæbnefællesskab.

Koncerten bindes sammen af små musikalske variationer af komponist Bo Gunge arrangeret af Niels-Ole Bo Johansen.

Koncerten er støttet af Augustinus Fonden.