Politiske indsatser for børn og unges kulturdeltagelse i Norden

Arrangør
Kulturens Analyseinstitut
Moderator
Jens Christian Nielsen, analysechef Kulturens Analyseinstitut
Panel
Karen Broberg, chefanalytiker Kulturens Analyseinstitut / Malin Weijmer, analytiker & koordinator Kulturanalys Norden

Hvordan får vi flere børn og unge med i kunst- og kulturlivet, og hvad betyder deltagelse egentlig for dem, der deltager?

Satsninger på børn og unges kulturdeltagelse fylder meget i kulturpolitikken og i det nordiske kultursamarbejde. Men der er forskelle på, hvordan de nordiske lande fordeler ansvar mellem kultur- og uddannelsesområdet, organiserer samarbejder, giver opgaver til kulturinstitutioner og prioriterer målrettede indsatser.

Med afsæt i Kulturanalys Nordens igangværende kortlægning af kulturpolitik for børn i Norden og Kulturens Analyseinstituts viden om børn og unges kulturdeltagelse i Danmark taler vi om, hvad der styrker deltagelsen, hvor barriererne opstår, og hvad deltagelsen kan betyde for børn og unge.