Foto: Per Bille

Fra affald til aftryk - når genbrug giver mening

Arrangør
Morsø Ungdomsskole

Kom forbi Ungdomsskolens stand og vær med til at skabe noget, der bliver en del af vores fælles fremtid.

Her kan du male og dekorere din egen flise, som efter Kulturmødet bliver en del af et større kunstværk i ungemiljøet. Sæt dit personlige præg på flisen og vær med til at efterlade et synligt aftryk, som andre kan opleve i mange år frem.

Du kan også prøve kræfter med bæredygtigt design og kreativ genbrug. Sammen bygger vi akustikplader af brugte materialer og udtjente padelbolde. Pladerne skal efterfølgende bruges som lydisolering i Ungdomsskolens lokaler, så dit bidrag får en konkret funktion i hverdagen.

Workshoppen giver dig mulighed for at arbejde med kunst, håndværk og genanvendelse på en sjov og praktisk måde. Du får indblik i, hvordan affald kan få nyt liv, og hvordan kreative idéer kan blive til løsninger, der både forskønner og forbedrer vores omgivelser.

Kig forbi, vær kreativ, få fingrene i materialerne, og hjælp os med at bygge en mere inspirerende og bæredygtig Ungdomsskole. Alle kan være med – uanset alder og erfaring.