Foto: Per Bille

Ballast - en stand hvor vi laver elefanten i rummet om til kunst

Arrangør
Ballast - en del af KFUM's Sociale Arbejde

I Ballast‑teltet kan du lave linoleumstryk med budskaber om at bryde tabuer og få elefanten frem i rummet.

Vi møder hver dag børn og unge, der vokser op i familier med misbrug, og hjælper dem med at sætte ord på det svære. For når vi taler om tingene, lettes byrden.

I teltet kan du tale med medarbejdere, lave din egen mulepose, stille anonyme spørgsmål, udtrykke dine tanker eller bare komme og være. Derudover holder vi to daglige talks om opvækst med misbrug, tabuer og det at sætte ord på følelser.