Galleri 2132
- Arrangør
- Galleri 2132
Med Galleri 2132 som fysisk ramme etableres et mødested for kunstdrøftelse.
Galleriets lokaler tilbydes som rum til eftertanke og selvudvikling. Galleriets placering er i den absolutte midtby i Nykøbing på ruten mellem Kulturmødets hovedscener, biografen og kirken. Galleriet kan derfor bl.a. fungere som pitstop. Vi præsenter i august måned et bredt udvalg af værker til væg og rum skabt af galleriets mange samarbejdskunstnere, danske såvel som internationale.
I afgrænsede tidsperioder på tre gange 1 ½ time fordelt på dagene torsdag og fredag stiller forskellige kunstnere sig til rådighed for generel og specifik meningsudveksling med udgangspunkt om egen kunst og evt. den udstillede kunst eller andre kunstnere. De deltagende kunstnere er aktive, udøvende billed- og rumkunstnere.
Hensigten er via debat at øge den enkelte kunstbrugers bevidsthed om egne præferencer og øget forståelse for kunst i almindelighed.
De tre temaer gennemføres med kunstnere, der har noget på hjerte:
1. Provokerende kunst (torsdag 20.08 2026 kl. 15 – 16.30) - Jens Galschiøt
2. Nytænkende kunst (torsdag 20.08.2026 kl. 16.30 – 18.00) - Anne Mie Bak
3. Involverende kunst (fredag 21.08.2026 kl. 15.00 - 16.30) - Phuc Van Dang