Monster-workshop
- Arrangør
- KoloBritt
Hvilke monstre gemmer sig på Børnenes Kulturmøde? Kom og opdag dem med KoloBritt.
Vi bygger vores egne monstre af masser af materialer – med limpistol, hammer og skruemaskine!
Bag KoloBritt står Britt Kristensen, der har sine rødder indenfor karnevalskunst og journalistik. Derfor er det helt naturligt, at en figur ikke kun skal se flot ud, men der også er en fortælling og en dialog med publikum og omgivelserne. Leg, oplevelser og interaktion med publikum er nogle af kodeordene for KoloBritt. Kostumer skal se fantastiske ud, men de får først liv, når den, der bærer figuren, lever sig ind i rollen og griber mulighederne i øjeblikket. Magien opstår i nærkontakten med publikum.
Denne workshop er præsenteret af Børnenes Kulturmøde i samarbejde med Børns Møde med Kunsten - BMMK og Morsø Kommune.